Mottaker: | JULIUS HOFFORY |
Datering: | 14. mai 1888 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr professor!
Tillad mig herved hjerteligst at takke Dem for Deres venskabelige brev, som jeg herved skal besvare.
At Henrik Jæger vilde sende Dem sit festskrift, vidste jeg på forhånd. I modsat fald skulde jeg selv have sørget for at bogen var kommet Dem i hænde. For det tilfælde at bogen skulde udkomme på tysk er jeg aldeles enig med Dem angående nødvendigheden af de ændringer, som De i Deres brev påpeger. Frøken Klingenfeld rejser til Berlin og vil opsøge Dem for personlig at forhandle om sagen.
Herr Julius Elias har berettet udførligt angående Deres plan at udgive et stort nordisk bibliotek i fortrinlige oversættelser og jeg glæder mig overordentlig ved
tanken om dette foretagende.
Faksimile |
Det meste af bladenes beretninger om opførelsen af «Vildanden» har jeg for længe siden læst, – altså, hjertelig tak, nogen tilsendelse behøves ikke. Hvad De i Deres brev meddeler om Deres personlige iagttagelser under forestillingerne interesserede mig levende.
Fotografiet har jeg herved den fornøjelse at tilbagesende forsynet med min underskrift.
Samtidigt beder jeg Dem modtage min beste taksigelse for brevet, hvormed De glædede mig på min fødselsdag og med mange hilsener til vennerne tegner jeg mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.